Seværdigheder i New York

I New York er der så mange spændende seværdigheder, at der er nok til adskillige dage. Men som regel vil du jo heller ikke bare tage til New York i en weekend.

De fleste af de mest interessante attraktioner finder du på Manhattan, der er et forholdsvis lille område. Og newyorkerne er til forskel fra resten af USA ikke bange for at bruge deres fødder til at gå på.

Så New York er faktisk gearet til fodgængere med bredde fortove. Du kan dog også vælge at tage den velfungerende undergrundsbane mellem de enkelte seværdigheder.

Frihedsgudinden

FrihedsgudindenEn ferie i New York uden at se Frihedsguiden ville være det samme som at tage til Paris uden at se Eiffeltårnet.

Det er bare noget, som du ikke gør (med mindre naturligvis at du har været i New York før).

Du får dog også svært ved at overse byens vartegn, der står ved indsejlingen til byen i den sydlige ende af Manhattan. Er du heldig, kan du få et glimt af den, allerede når du kommer flyvende.

Frihedsguiden og Eiffeltårnet har faktisk også mere med hinanden at gøre, end at de er vartegn for to storbyer.

Statuen blev givet til New York i 1886 i anledning af De Forenede Staters 100-årsjubilæum. Og stålskelettet, der udgør hele den indvendige del af Frihedsguiden, blev tegnet af manden bag Eiffeltårnet: Gustave Eiffel.

Udover at være et imponerende bygningsværk i sig selv, havde den også stor symbolværdi for de mange indvandrere, der drømte om et nyt liv med rigdom, fred og frihed. Det skyldes sandsynligvis, at det ofte var det første de så til deres nye land, når de kom sejlende fra Europa.

Hvis du gerne vil helt tæt på Frihedsgudinde, så kan du gå i land på øen Liberty Island, hvor statuen står. Der kan dog særligt i weekenderne og i højsæsonen være en kø på flere timer.

Et alternativ er derfor at tage færgen til Staten Island. Færgen er gratis, og det sejler lige forbi statuen. På den måde får du også et godt indblik i, hvor stor Frihedsguiden egentlig er.

Brooklyn Bridge

Brooklyn BridgeDer er rigtig mange steder, hvor du kan nyde udsigten over Manhattans skyline. En af de bedste udsigter får du dog fra Brooklyn Bridge.

Broen er en af USA’s ældste, og da den åbnede i 1883 var den verdens længste.

Selv den dag i dag er det et imponerende bygningsværk, der krydses af 130.000 biler hver dag.

Du kan dog også vælge at gør som et par tusinde andre fodgængere gør hver dag; nemlig at krydse den til fods. Det kan klares på en halv times tid hver vej inkl. et par fotostop undervejs.

Udsigten er fantastisk, men det er en lige så stor del af oplevelsen at opleve det store antal turister og newyorkere, som krydser broen til fods, på cykel og på rulleskøjter.

Ground Zero

Ground ZeroEt af de mest triste kapitler i New Yorks historie blev skrevet 11. september 2001, da World Trade Center blev af terroristernes fly.

I længere tid var Ground Zero én stor byggeplads, men i dag er området igen opbygget.

Forhåbentlig kan det hjælpe på det åbne sår, som mange newyorkere stadig har efter angrebet.

Der er flere museer, hvor de mennesker der mistede livet 11. september, bliver hyllet.

Et af dem er Tribute WTC Visitor Center, hvor frivillige hjælper med at fortælle historien om nogle af de 3.000 mennesker, der omkom. Fokus på museet og de guidede ture ligger først og fremmest på de personlige beretninger.

Brandmændene, der mistede livet, hyldes på brandstationen ved Ground Zero. Og politimændene hyldes på politimuseet, der også ligger i området.

Times Square

Times SquareNogle mennesker vil sandsynligvis mene, at Times Square er en rigtig turistfælde. Men i så fald er det helt klart en af de mere fascinerende slags.

Det er i hvert fald et sted, som du absolut bør opleve.

Og de mange lysreklamer er muligvis et af de mest klichefyldte billeder på New York. Men det er samtidig også et af de mest imponerende.

Alene Coca Colas lysreklame består af 2,7 millioner dioder og vejer 39 tons. Efter sigende koster den Coca Cola fire millioner dollars om året for bare at have den hængende. Strømmen kommer til gengæld 100 % fra vindmøller, så den er faktisk energineutral.

Selvom mange newyorkere nok har det med Times Square på samme måde som københavnerne har det med Den Lille Havfrue, så mødes de dog alle sammen på pladsen én gang om året; nemlig når de skal skyde det nye år ind.

Empire State Building

Empire State BuildingDa Empire State Building blev bygget i 1931 blev den med sine 381 meter samtidig også New Yorks højeste bygning. Tidligere tilhørte den rekord Chrysler Building.

Inklusiv antennen på toppen bliver bygningen dog 443,2 meter.

Da Empire State Building blev bygget, blev masten i øvrigt brugt til at fortøjer luftskibe.

Fra udsigtsposten på 102. etage er der en fantastisk udsigt ud over New York. Det gør også bygningen til et populært besøg. Hvert år besøges Empire State Building af 35.000 mennesker, og der kan derfor godt være kø på flere timer. Tricket til at undgå dette er enten at komme tidligt eller sent.

Museum of Modern Art

Museum of Modern ArtMuseum of Modern Art, der i dag bare kaldes MoMa, er New Yorks museum for moderne kunst.

Her finder du en imponerende samling af kunst fra Monet og van Gogh til Warhol og Picasso.

Også mere alternative ”kunstretninger” som design, arkitektur, foto og film kan ses på MoMa. Endelig er der også en række skiftende særudstillinger.

På MoMa finder du også dansk design i flere afskygninger. Der er en række danske produkter udstillet. Men endnu mere udpræget er det i museets caféer og restauranter, hvor du kan sidde i danske møbler og spise med dansk bestik.

Central Park

Central ParkMidt i New York (i et af USA’s mest befolkede områder) ligger det store, grønne område Central Park.

Af samme grund kaldes parken da også meget naturlig for “Manhattans grønne lunge” af newyorkerne.

Der er da heller ingen tvivl om, at newyorkerne nyheder at bruge parken som et fristed i en ellers travl by.

Og mulighederne er da også mange. Udover at de kan holde picnic på en af de mange kæmpe plæner, så er der i Central Park også bl.a. to skøjtebaner, flere musikscener, et friluftsteater, et slot og en zoologisk have.

For de sportsinteresserede er der områder til bl.a. baseball og volleyball. Og for børnene er der hele 21 legepladser i parken.

Central Park er enorm. Hvis du vil have en fornemmelse af størrelsen, kan det anbefales, at du tager en tur til toppen af Rockefeller Center. Herfra har du en fantastisk udsigt ud over hele parken.

Hotels.com

Find de bedste hoteller i New York

Hos Hotels.com finder du en lang række hoteller i New York. Vælg blandt gode familiehoteller og lækre luksushoteller

Find det bedste hotel i New York


Hotels.com kan med sine 80.000 hoteller verden over tilbyde rejsende et af verdens største udbud af hotelværelser. Hotels.com samarbejder både med de store hotelkæder og mindre, selvejede hoteller. Derfor kan Hotels.com også hjælpe sine kunder i perioder, hvor mange hoteller ellers melder udsolgt.

DTF Travel

Find de bedste pakkerejser til New York

DTF Travel har et stort udvalg af pakkerejser til New York. Derfor er der også gode muligheder for at finde en pakkerejse, der passer dig.

Find den bedste pakkerejse til New York


DTF Travel tilbyder rejser indenfor en lang række forskellige områder som kør selv ferie, storbyferie og ferie i egen bolig over hele verden.

Supersaver

Find de billigste flybilletter til New York

Supersaver søger efter flybilletter hos alle de store flyselskaber. Derfor kan du være sikker på at finde billige flybilletter til New York.

Find de billigste flybilletter til New York


Supersaver er en af Skandinaviens største udbydere af rejser. I samarbejde med de store flyselskaber tilbyder Supersaver de bedste priser på flybilletter. Supersaver benytter de sikreste betalingsmåder og de har stillet statsrejsegaranti mod konkurs hos Kammerkollegiet.

Kommentarer er lukket